Arbejde    1967-69    1969-72    1972-77    1978-81    Hobby

Efter studenter-eksamen kom jeg på København´s Universitet, hvor jeg ville læse matematik. Det kom der ikke meget ud af, da det viste sig, at der var installeret en computer fra RegneCentralen ved navn GIER i kælderen og allerede året efter søgte og fik jeg stilling på RegneCentralen, Rialto, som jo lavede disse maskiner. Jeg blev ansat i afdelingen for numerisk analyse under Chr. Gram og Axel Rischel og fik oplæring i assembler og Algol 3/4 til GIER samt lidt Fortran, Cobol og lignende programmeringssprog!
Jeg udarbejdede et enkelt program til selvstændig udgivelse i GSL = GIER System Library (Order No. 522 - Runge Kutta General - procedure), som i sin helhed (16 sider) er skrevet på en flexowriter (jeg har stadig originalen) og deltog i mange andre projekter også på de 2 CDC 1604-anlæg, der blev anvendt til RegneCentralen´s service-afdeling. Disse maskiner kørte normalt Fortran og endelig en lille smule med DASK, som fysisk var placeret på Bjerregårdsvej i Valby (den vejede 3.5 tons).

Bjerregårdsvej 5  DASKPapir-strimmel-koder
Bjerregårdsvej med DASK! Bjerregaardsvej 5, hvor Regnecentralens
første computer - DASK (til højre) - var
stillet op med et køleanlæg af de store!
Danmarks 1. Computer JP om DASK 14/10-07 Kode-strimler Papir-strimlerne kodes som ovenfor!
H.B. Hansen har skrevet 4 artikler
om DASK! Se her 1, 2, 3 og 4 !
Se også fra DASK til GIER
eller lidt spil Nimbi AJ


Kontrolpanel til DASK


Kontrolpanelets front til DASK
Til venstre Niels Ivar Bech, som var RC´s første leder og den leder, der kom til at indvie Danmarks både første komputer (DASK, indviet 13/2-1958) og den næste (GIER, indviet 14/9-1961), som var bestilt som Geodætisk Institut Elektroniske Regne-maskine (Man kan se, hvad navnet kom af!).

Gier blev solgt i ca. 50 exemplarer og den strimmel-læser NIB står med - RC2000 - blev solgt i over 1200 eksemplarer!)

Her kan ses lidt mere om RC, skrevet af historiker, cand. mag. Per V. Klüver fra Århus Universitet
Niels Ivar Bech var ikke blot en dygtig initiativtager og igangsætter indenfor edb-området, men også idérig, når det gjaldt om at finde metoder til at få de mange projekter finansieret. Indkøbet af CDC 1604A blev i væsentligt omfang finansieret gennem lån i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk. Lånet var naturligvis sikret ved pant i anlægget, men også ved kaution stillet af sælgeren, Control Data, som gerne ville have gang i salget i Europa af CDC-anlæg, og som havde stor tillid til Niels Ivar Bech.


og nu begynder det så at gå stærkt!
RC opretter service-centre mange steder! Billedet er fra DDHF´s kælder i Tapeten!


Bemærk billederne (klik på billederne for at forstørre)  og se mere på  Museum og lidt om min senere hobby!
1: Lidt om historien bag DASK & GIER, 2: Lidt om programmering, 3: GIER med RAM (5KB) og tromle nederst (64KB),
4: Tromle fra GIER, 5: DASK (vejede 3.5 tons), 6: DASK's kontrolpanel. 7: Tapestation til DASK, 8: GIER's 2 konsoller,
9-10: Lidt om medier, 11: Strimmellæseren RC2000 samt 12: en flexowriter (papir og strimmel) kaldet 'flæskevrider'!.

På billede 6 ses: bagerst Niels Ivar Bech, Bent Scharøe Petersen, Willy Heise samt ved kontrolbordet: H. B. Hansen.
Nederst til højre ses Jørn Jensen 1925-2007, kaldet Danmarks første systemprogrammør, opfinder af Jensen´s Device!
Lige før Jørn Jensen ses Professor Emeritus Peter Naur (1928-2016), første danske professor i Datalogi!
Om Dask & Gier Computersprog GIER GIER's tromle DASK DASK Kontrol
DASK's TapeStation GIER's Kontrolborde GIER's Kontrolborde Diverse Medier Strimmellæser RC2000 PapirStrimmel
1941 Z3 Zuse
1941 Zuse Z3
1943 Colossus
1943 Colossus
1953 Besk & Dask
1953 BESK
Charles Simonyi
Charles Simonyi
også herunder!
Udklip fra DASK
Peter Naur
Jørn Jensen
Jørn Jensen
Charles Simonyi kom fra Ungarn til Danmark
17 år gammel og havde lært at programmere en GIER, som han havde stiftet bekendtskab med på en udstilling i Budapest. 2 år senere rejste han til USA og tog eksamener ved Berkeley og Stanford. Arbejdede 1972-80 hos Xerox og fra 1981 hos Microsoft, hvor han var i over 20 år til han grundlagde IntentSoft. Han besøger jævnligt Danmark og har doneret 1 million til et datamuseum!
Se mere om CS  eller Wikipedia  eller Museum

Charles Simonyi

Bech & Naur

DASK Kontrol Bech, Jensen & Scharøe i gang!
< Bech & Naur


Komplet anlæg KontrolenhedPrinter


Servicebureauaktiviteten, såvel som Regnecentralens udvikling og produktion af datamaskiner, var stærkt pavirket af Bechs absolutte mål: Regnecentralen skulle være den danske edb-virksomhed! I 1963 blev det besluttet at købe et amerikansk anlæg (CDC 1604A) til brug for service-kørsler af efterhånden mange forskellige opgaver - først og fremmest løn- og banksystemer.

CDC 1604 CDC 1604 Folkene  CDC´s Logo





 Der kan læses meget  mere om Bech her
 og/eller her!
 Den sidste er bedst  med ctrl nede!)



Arbejde    1967-69    1969-72    1972-77    1978-81    Hobby

Midt i 1969 fik jeg tilbud om at være med til at starte en afdeling på Bornholm med egen GIER (der var 5 afdelinger andre steder i landet) og her var det en helt anden type opgaver, nemlig løn-regnskaber, akkord-beregninger, bankprogrammer og et tips-system sammen med Bornholms Tidende (det gav en masse omtale!). Såvidt jeg ved var det GIER nr. 5, der kom til Bornholm, men den må have været andet sted før! Det var 1961, at Geodætisk Institut fik nr. 1, nr. 2+3 var RC´s egne, nr. 4 gik til Aalborg og nr. 5 til Rønne!!
Den må have været et andet sted før! Se meget mere om RC´s historie her eller her!

Chefen (1969) De fleste (1970 med ny chef) Frokost-stuen (1971)
Chef i 1969 Alle mand i 1970 Frokost-stuen i 1971
Søren Ambeck-Madsen, 1. chef
H.C. Andersen, 2. chef
næste billede
Bageste række fra venstre: H.C. Andersen,
Gert Kofod, John Olsen, Ib Dahl Pedersen,
Anne-Lis Nielsen og mig selv: Alex Jessen.
Frokost-stuen med Anne-Lis Nielsen,
Alex Jessen, H.C. Andersen, Knud Rostgaard samt John Olsen.

Chef i 1970 Forskellige avisartikler fra Bornholms Tidende 1969-72
De 3 billeder ovenfor stammer også fra samme avis!

Vi kom til at tale om tipning i en kaffepause, fortæller HCA, og blev enige om, at det måtte være en opgave for det nye anlæg!.

Syv medarbejdere satte hver en 10´er på spil, Ib Dahl Pedersen lavede nogle sandsynlighedstal for udfaldet og Alex Jessen fik GIER til at lave tipskuponerne. I andet forsøg var udgifterne dækket godt og vel ind!



RC702 Piccolo RC703 PiccolineRC703 Partner
Til et klassesæt af Piccolo/Piccoline hørte en filserver: RC703 Partner


Under direktør Niels Ivar Bechs ledelse prægede virksomheden både dansk og international it-udvikling og bidrog væsentligt til programmeludvikling, bl. a. programmeringssproget Algol, operativsystemer, it-processtyring, standardlønsystemer og it-systemudvikling. Regnecentralen nåede midt i 1970′erne en årlig omsætning på ca. 200 mio. kr. med lidt over 1000 medarbejdere og solgte computere i en lang række europæiske lande. Virksomheden rekonstrueres sidste gang i 1979 og lukkes helt i 1992!

Niels Ivar Bech sagde til sin 50-års fødselsdag ″- Jeg føler mig allerede som en 60-årig. Det er fordi jeg har bestilt for meget. Men når jeg bestiller for meget, føler jeg mig til gengæld som en 30-årig″! NIB var direktør i tiden 1955-1971 og dør 1975.

Dansk Datahistorisk Forening (DDHF) har modtaget 1.000.000 kr. fra Niels Ivar Bech″s lærling Charles Simonyi, som kom til Danmark 1966 fra Ungarn. Den senere legendariske Microsoft-programmør (Word, Excel o.m.a.) trådte sine barnesko hos Regnecentralen. Beløbet skal bruges til at bygge et museum, der skal ære Regnecentralens direktør Niels Ivar Bech. Navnet skal være Dansk Datamuseum - The Niels Ivar Bech Computer Museum, men hvor og hvornår museet realiseres, vides ikke.

Foreningen har pt til huse i en del af kælderen under Tapeten, Ballerup, hvor de for tiden er i gang med oprydning, fordi Tapeten skal bruge noget af pladsen. Der har tidligere været holdt et årligt møde i nogle af Carlsbergs lokaler, men det er nu længe siden! De 3 første billeder er fra Carlsbergs lokaler, mens de 3 nederste er fra Tapeten, Ballerup. Jeg har været medlem i adskillige år, men siden aktiviteterne flyttede til Ballerup har det været svært at klare på een dag, så siden 1/2-17 er jeg ikke medlem!
Peter Naur Naur til venstre - Gram til højreEn sjælden begivenhed!
Christian Gram - min chef på RC Ungdomsafdelingen med kørende GIERKældervæg i Tapeten!


Arbejde    1967-69    1969-72    1972-77    1978-81    Hobby

I 1972 fik jeg et tilbud fra et lille firma, der arbejdede med VejDataLaboratoriet om den type beregninger, der skal til for at bygge motorveje og lign. Her blev der bl. a. tegnet med store CalComp-Plottere og lavet meget tunge beregninger. I disse år var der en masse samarbejde mellem RegneCentralen og f. eks. VejdataLaboratoriet og BiblioteksCentralen og selvfølgelig også andre med særlige behov for store beregninger og/eller søgninger. Dette lille firma havde specialiseret sig i nogle specielt store beregninger og de fleste af de ansatte kom fra RegneCentralen. En del af beregningerne blev foretaget på RegneCentralen og på Forsøgsanlæg Risø på grund af den større computerkraft, der kunne fås her.

Kemien var til gengæld ikke så god, så allerede knap 6 måneder senere søgte ..

og fik jeg en stilling som programmør på Atomenergikommissionen′s Forsøgsanlæg Risø med start 23/10-72. Her var både et GIER-anlæg og den meget kraftigere Burroughs B6700 samt adgang til CDC′er. Jeg fik 3 hovedopgaver: at optimere eksisterende programmer, at lave 2- og 3-dimensionale plotter-programmer (CalComp) og at uddanne Reaktor-tekniks medarbejdere i nye systemer og programmer. Her blev primært brugt Fortran til meget store og tunge beregninger f. eks. nedsmeltningsforløb og andre situationer, der blev simuleret (selvfølgelig!). Der blev foretaget datatransmissioner til militære anlæg i USA, som så foretog beregningen og sendte resultaterne tilbage til Risø. De sidste par år på Risø, sad jeg sammen med en enkelt kollega (Lynn Otley) på toppen af den lukkede DR2 (Danmarks Reaktor nr 2). Vi havde rigtig mange m² dér! I dag er Risø ikke en selvstændigt institution, men underlagt Danmarks Tekniske Universitet og hedder DTU Risø!

Her ses forsøgsanlæg Risø (på halvøen Risø i Roskilde Fjord) med DR2 nederst til højre og DR3 ovenfor i midten:

Risø mod Vest







Risø fra Luft







Risø set fra Øst og Sydøst samt Kort over området
Risø mod Vest

Jeg har ingen billeder af B6700-anlægget, men her er et par gamle billeder - fundet på internettet!
DR3 Interiør DR3 Interiør

Interiør fra DR3 Interiør fra DR3´s kontrolrum
DR3 Interiør DR3 Interiør

DR3 Interiør DR3 Interiør
Herover ses DR2-reaktoren fra øst-siden, mens man på
billedet tilhøjre ser en plan over hele anlægget på Risø.

For ansatte uden bil, blev der foretaget bus-transport til og
fra Roskilde. Størrelses-forholdet er angivet og man kan
se, at der er godt en km fra indgang og ud til DR2/DR3.


Rids over Risø   Google-kort over Risø
DR3 Interiør DR3 Interiør
Begge kort herover vender korrekt med Nord lodret op!



Risø´s nuværende status!

Torsdag den 15. august, 1957, kl. 14.48 blev Danmarks første reaktor, DR 1, gjort kritisk (startet op) for første gang. DR 1 var den første af i alt tre planlagte reaktorer, som skulle udgøre rygraden i Atomenergikommissionens (AEK) forsøgsanlæg på Risø, hvis formål var "at fremme atomenergiens fredelige udnyttelse til samfundets tarv". Reaktor DR 1 blev som den første reaktor opført allerede året før indvielsen i 1958.

DR 2 blev som reaktor nr. 2 opført i 1959 og var en 5 MW letvandsreaktor af 'pool-typen', dvs åben opadtil, så man kunne se ned til reaktorkernen gennem nogle meter vand, som fungerede som kølemiddel, moderator og strålings­afskærmning, men blev i 1975 lukket ned og bragt i en tilstand af sikker opbevaring, da reaktor DR 3 havde tilstrækkelig kapacitet til de videnskabelige opgaver samt produktionen af radioisotoper og øvrige bestrålingsopgaver.

Reaktor DR 3 blev sat i drift i 1960. I år 2000 blev den lukket ned - i første omgang med mistanke om en utæthed i reaktortanken, men nedlukningen endte med at blive permanent. Reaktor DR 3 var en tungtvandsreaktor med en termisk effekt på 10 MW. Til sammenligning er Barsebäck 1-reaktoren på 1800 MW. Reaktoren har bl.a. været brugt til neutronfysisk grundforskning, materia­- leforskning og fremstilling af isotoper, blandt andet til medicinske og in­dustri­elle anvendelser. Reaktoren har også været anvendt til neutronbestråling af silicium til brug i halvlederindustrien. Risø lavede ca. 1/3 af verdensproduktionen sidst i 1990´erne. I løbet af de 40 år blev der udført en del modifikationer, men mange komponenter er stadig de oprindelige. DR 1 og DR 3 blev fra 1985 brugt til fysisk grundforskning, undervisning og fremstilling af isotoper. Især DR 3-reaktoren viste sig meget velegnet til forsk- ningsformål. Fra slutningen af 1960´erne var forskningen her blandt de førende i verden og reaktoren var kendt for at være meget driftssikker. I perioden 1960-2000 har ca. 1.500 udenlandske forskere således deltaget i projekter ved DR 3. I april 2000 blev DR 3-reaktoren taget ud af drift pga. en mistanke om en utæthed. En uafhængig tilstandsrapport viste, at der var begyndende tæring i reaktoren. På det tidspunkt var det klart, at DR 3 pga. sin alder alligevel ville være udtjent indenfor få år. På den baggrund blev det vurderet, at udbyttet ved reaktorens videre drift ikke ville stå i rimeligt forhold til de nødvendige omkostninger til vedlige- holdelse af dens tekniske tilstand. Bestyrelsen besluttede derfor i september 2000, at DR 3 ikke ville blive genstartet. Året efter blev reaktor DR 1, der endnu var i drift og primært blev brugt til fysikundervisning, også lukket ned.

Risø blev i januar 2007 underlagt Danmarks Tekniske Universitet og lød herefter navnet Risø DTU - Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi. Reaktorteknikken er droppet, men Risø fortsætter dog forskningen i nukleare teknologier og ioniserende stråling. Fokus ligger her i begyndelsen af det nye årtusinde på biomedicinske anvendelser, måling af strålingsdoser samt de- tektion og analyse af radioaktive isotoper i miljø, fødevarer og materialer. I 1985 traf Folketinget beslutning om ikke at indføre atomkraft i Danmark. Men på det tidspunkt var Risø allerede begyndt at forske i andre områder og reaktorerne (primært DR 3) havde vist sig særdeles velegnede til andre formål. Derfor blev driften af reaktorerne fortsat, så længe de var et aktiv for Risø.



De 2 første (af mange) skure!  Der skal strøm til Computere i det ene skur!
2 af mange skure til nogle specielt kraftige computere
 Det skulle være noget af det kraftigste,
 der kan fås!
Hvert skur skal indeholde så mange skabe, som der ses herover
Computer-delen af den nye supercomputer på Risø. 1. etape af Danmarks kraftigste supercomputer - Computerome - bliver officielt indviet i dag og debuterer som nr 121 på listen over offentligt kendte supercomputere i verden. Det gør den til den suverænt kraftigste lige nu i Danmark, og planen er, at den skal være Skandinaviens kraftigste, når den er fuldt udbygget. Computerome fylder lige nu blot to pavilloner, som sammen med tilhørende køleanlæg fylder 800 m² ud af de 3.500 m², der er afsat til supercomputeren på DTU´s Risø-campus. Når Computerome ikke debuterer højere på ranglisten over supercomputersystemer, så er det dog også resultatet af et valg. Computerome er nemlig konstrueret til at understøtte forskning inden for det bio- giske område, som kræver flere ressourcer til lager og hukommelse end f.eks. fluiddynamikmodeller, som bruges i flyindustrien. Tegningen til venstre er et muligt udseende af det færdige anlæg.


Arbejde    1967-69    1969-72    1972-77    1978-81    Hobby

Engang i midten af 1977 kom jeg i kontakt med et færøsk edb-firma, som jeg endte med at sige nej tak til. Ikke pga arbejdet eller stedet, men Færøerne havde (på dette tidspunkt) ingen muligheder i forbindelse med mit handikappede barn! Kort herefter blev jeg kontaktet af organisationkontoret på Esbjerg Kommune (jeg kender ikke sammenhængen, hvis der er en), som ville have eget EDB-anlæg og havde besluttet sig for RC8000 fra RegneCentralen og jeg fik stillingen med start 15/2-78 og købte bolig på Fanø. Det var ganske spændende at være med til at bygge sådan en afdeling op fra bunden. Den bestod af undertegnede, en programmør yderligere, en operatør samt en såkaldt hulle-stue med et antal damer, der tidligere havde lavet hulkort og nu også skulle lave hulstrimler med de data, der skulle behandles af vort eget anlæg. Organisatorisk var afdelingen placeret under Organisationskontoret og fysisk placeret i kælderen (ved maskinen og hulle-stuen).

Det gik også vældig fint i starten; vi lavede folke-register-systemer, forbrugs-fordelings-systemer og meget andet, men som ofte set i offentlig administration kan der komme en tendens til system-stivhed og da den blev for tydelig i løbet af 1981 valgte jeg at sige op og blive selvstændig med AJ-Data og ejendomsmægler-systemet 'Handel med Fast Ejendom' - se næste side, som i nogen udstrækning havde udgamgspunkt i min daværende hobby - se nedenfor!


Her ses Esbjerg Rådhus (taget i brug 1970) samt en lille reklame-film om energi-byen Esbjerg!
Meget mere om Esbjerg her og også lidt om Esbjerg´s fortid her!.



Rådhuset set fra oven Den oprindelige bronce-belægning
  Allerede omkring 1990 viste det sig, at de
  bronce-beklædte facader skulle udskiftes
  til noget mere vejr-bestandigt!
Kommunesammenlægningerne 2007 forberedes. I 2004-2007 bliver atriumgården overdækket, byrådssal og kantine udvidet og man fik den første, overdækkede sal i Esbjerg Rådhus.


  8 år senere skulle pladsen foran rådhuset
  pyntes lidt op og det sker så med denne
  lidt spøjse figur, kaldet 'Stor bølge'!


Arbejde    1967-69    1969-72    1972-77    1978-81    Hobby

Omkring 1975 fremkommer et antal computere baseret på nogle 8-bit processorer som 8080 og 6800. Forskellen på disse var bl.a. komplexiteten, idet 6800 på nogle områder var lettere at have med at gøre; en enklere bus (forbindelser mellem de forskellige enheder) med 50 ben, hvor 8080 havde 100 ben, et lidt enklere instruktionssæt. De mest kendte var navne som Altair, IMSAI og Motorola, men der var rigtig mange, der lavede den type maskiner. Hos Motorola kunne man finde vejledninger til byggeri af forskellige maskiner, alle baseret på processor-familien 68XX og tilhørende operativsystem og programmerigs-sproget BASIC. Det var ikke helt billigt, så jeg besluttede, at jeg skulle købe processor og bundkort, mens jeg selv skulle lave alle andre kort (hukommelse, lager-enheder). Sådanne kort blev lavet dels ved at ætse en kobber-belagt plade og dels ved at forbinde sokler/ben med fine tråde på bagsiden (se nederste billede i højre side), hvilket gav en meget fleksibel måde, hvis noget skulle ændres. Karakteristisk for disse maskiner var alle de små kontakter og dioder, de var udstyret med og hvorigennem, man kunne styre slagets gang! Altair havde 25 kontakter og 34 dioder!

Nedenfor ses en Motorola computer med en 6800-processor og
et bundkort med de moduler, der nu var brug for. Il højre ses der
2 maskiner baseret på Intel´s 8080-processor; Altair og IMSAI.
Imsai Serie TWO
Altair 8800
Imsai Serie TWO
Hand-Wired Board
Altair 8800
Imsai Serie TWO
Omkring 1978-79 var det blevet en hobby for mig at bygge min egen computer. Der var begyndt at fremkomme computere til private, men de var stadig temmelig dyre og og jeg valgte derfor at købe visse dele beregnet til industriel brug (f. eks. 9´ skærm, tastatur og strøm mv), men selv lave print-kortene med processor (Motorola 6800), RAM, ROM m.v.

Den kom til at køre med en hjemmelavet BIOS, selv om det ikke lignede en computer: det hele sad skruet fast på indersiderne af en trækasse! Til denne processor kunne fås både assembler og BASIC. De første eksperimenter og forberedelser til et ejendomssystem blev lavet i BASIC på denne maskine - specielt tunge matematiske beregninger!


Nu var tiden så kommet til at blive selvstændig med AJ-Data og systemet "Handel med Fast Ejendom"
Her er links til et par museums-agtige steder: Altair 8800 1975-1978, IMSAI 8080 1975-197? og Gamle computere.

Den første nye købte computer blev TRS-80 II med CP/M & BASIC fra Tandy Radio Shack med 8-tommer disketter.
CP/M fra Digital Research var et system, der tillod fler-bruger-systemer på disse maskiner. Se Job 81-99!


Fra 1980 (rundt regnet) tager udviklingen fart og harddiske ser ud som på billede 1, men allerede kort efter er de blevet mindre og lettere som næste billede (2) og nu tager udviklingen rigtig fart med nye disktyper.
1: Den ældste HD for mig2: Den næste - samme stik 3: Nyere - stiktype 2009!4: Nyere stiktype!

14,5 * 20,2 * 2,5, 2 GB,
1023 g

10,0 * 14,5 * 2,5, 40 GB,
650 g

14,5 * 20,2 * 2,5, 500 GB,
109 g

3,5 * 4,2 * 0,3, 32 GB,
10 g
5: Stik som nr. 46: som nr. 4 + 5 7: Nyere - stiktype 2009!7: Nyere stiktype!

9 * 5 * 5 med adapter > vejer
25 g med samme stik som nr 3

11 * 7 * 7 med extra adapter,
som helt ordinært usb-stik!

Disk 110*81*10 mm, 135 g,
plads til 1,2,4 eller 8 TB.

Noget tilsvarende sker også for usb-stik, som også bliver større og større - 16, 32 og 64 GB